ESG365 logo

Bæredygtige løsninger til en grønnere vindenergisektor

Spica Technology Aps ESG-rapport

Spica Technology ApS er en dansk teknologivirksomhed med mange års erfaring inden for løsninger til vindindustrien. Virksomheden arbejder med avanceret teknologi, der optimerer drift og forlænger levetiden på vindmøller, og spiller dermed en aktiv rolle i den grønne omstilling. Med udarbejdelsen af deres første ESG-rapport i samarbejde med ESG365 har Spica Technology taget et vigtigt skridt mod mere struktureret, transparent og strategisk bæredygtighedsrapportering.

For Spica Technology handler ESG ikke kun om compliance, men om at skabe et solidt beslutningsgrundlag for fremtiden. ESG-rapporten har givet virksomheden overblik over data, risici og muligheder og har samtidig styrket den interne forankring af bæredygtighed på tværs af organisationen. Arbejdet blev understøttet af en dedikeret ESG-ansvarlig og virksomhedens Advisory Board, hvilket sikrede, at ESG-indsatsen blev integreret i både drift og strategi.

Social bæredygtighed & Governance

Social bæredygtighed er et centralt fokusområde for Spica Technology. I 2024 havde virksomheden 23 ansatte og en høj fastholdelsesgrad på 87 %, hvilket afspejler et stabilt og trygt arbejdsmiljø. Der er fokus på trivsel, sikkerhed og diversitet, og virksomheden havde ingen arbejdsrelaterede ulykker i rapporteringsåret. Spica Technology engagerer sig desuden i lokalsamfundet gennem støtte til velgørende formål og sociale aktiviteter.

Inden for governance arbejder Spica Technology med klare retningslinjer for ansvarlig ledelse, herunder anti-korruption, datasikkerhed og risikostyring. Virksomheden er medlem af UN Global Compact og forpligter sig dermed til internationalt anerkendte principper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Fremme Bæredygtighed & Samarbejde med ESG365

Spica Technology arbejder aktivt på at fremme bæredygtighed inden for vindenergisektoren, med særlig fokus på miljøpåvirkning, sociale forhold og god ledelse. Virksomheden har tidligere udarbejdet ESG-rapporter, men ønskede med ESG365 at skabe et samlet overblik over nøgletal og eksisterende bæredygtighedsindsatser.

I samarbejde med ESG365 har Spica Technology således udarbejdet en VSME-Basic rapport, der viser hvorledes virksomheden stræber efter at styrke transparens, reducere miljøaftryk og sikre en ansvarlig udvikling, der gavner både medarbejdere, samarbejdspartnere og den grønne omstilling.

ESG-rapporten fungerer i dag som et strategisk værktøj for Spica Technology og danner grundlag for fremtidige indsatser. Samarbejdet med ESG365 har gjort det muligt at omsætte bæredygtighed til konkret værdi – både internt i organisationen og eksternt over for kunder, partnere og finansielle interessenter.

læs rapport her knap