G

Ledelsesstruktur

Styrk din forretning med god ledelse

G’et i ESG handler om, hvordan virksomheden ledes og styres. Det dækker bl.a. bestyrelsens sammensætning, risikostyring og gennemsigtighed. God ledelse skaber tillid og stabilitet, både internt og eksternt, og det er afgørende for virksomhedens langsigtede succes.

De væsentligste G-nøgletal for SMV’er er baseret på VSME-standarden. Ifølge standarden skal du rapportere på følgende ledelsesmæssige områder:

Bestyrelsespraksis

Bestyrelsespraksis omhandler virksomhedens bestyrelse, herunder dens sammensætning og funktion.

En velfungerende bestyrelse sikrer, at virksomheden overholder gældende databeskyttelseslove og -regler.

Etik og integritet

Etik og integritet handler om at sikre, at virksomheden drives på en ansvarlig og retfærdig måde.

Virksomheden kan f.eks. nedskrive klare retningslinjer og politikker, der omfatter:

  • Implementering og overholdelse af politikker i hele organisationen
  • Tiltag til at forebygge og bekæmpe korruption og bestikkelse

Risikostyring

En vigtig del af G’et er at kunne identificere, vurdere og håndtere virksomhedens risici.

I ESG-rapporten skal du derfor beskrive virksomhedens aktiver, aktiviteter og værdikæde for at identificere mulige risici og vurdere deres effekt på den finansielle performance.

På den måde er virksomheden bedre rustet til at træffe informerede beslutninger og minimere potentielle udfordringer.

Gennemsigtighed og rapportering

Det er vigtigt for en virksomhed at være åben om sine aktiviteter og resultater. En måde at styrke gennemsigtigheden på er gennem en ESG-rapport.

Gennemsigtig rapportering skaber tillid hos investorer, samarbejdspartnere, medarbejdere og andre interessenter, samtidig med at det styrker virksomhedens troværdighed og bæredygtige udvikling.

Gør UN Global Compact til en del af din rapport

Som medlem af UN Global Compact forpligter man sig til at følge 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. 

Disse principper er særligt relevante, når du udarbejder din ESG-rapport, og kan bruges som inspiration til at dokumentere virksomhedens ansvar og indsatsområder. 

Kom i dybden med dine G-data

Opgørelsen af dine G-nøgletal bør ikke stå alene. Det giver værdi at supplere tallene med konkrete beskrivelser og refleksioner. Indholdet afhænger selvfølgelig af resultaterne, men du kan f.eks. beskrive:

Lønforskel mellem CEO og medarbejdere?

  • Hvad viser opgørelsen? Har der været en positiv eller negativ udvikling?
  • Er virksomheden tilfreds med niveauet?
  • Giver resultaterne anledning til nye initiativer?

 

Lønforskel mellem kønnene

  • Er der forskel i løn mellem mænd og kvinder, og hvad skyldes det?
  • Har der været en positiv eller negativ udvikling?

 

Kilde: Virksomhedsguiden.dk