Selvom kravene for ESG ser ud til at blive lempet, giver det stadig god mening at lave en årlig bæredygtighedsrapport.

Hvis man fremover ønsker at stå stærkt på markedet, er det vigtigt at profilere sig med gennemsigtighed og en ambitiøs bæredygtighedsplan. Rapporten behøver ikke at indeholde 1200 datapunkter – en oversigt over de mest relevante datapunkter er nok. Her er VSME-standarden et godt bud.

Et kontor med flere skriveborde med computere på.

Vi har samlet 6 gode grunde til at I skal lave en bæredygtighedsrapport:

1: Konkrete data fra en bæredygtighedsrapport kan give bedre arbejdspladser

Hos ESG365 ønsker vi at skabe bedre arbejdspladser – både internt og udadtil. Vores erfaring viser, at når virksomheder indsamler data til deres rapporter, får de bedre overblik over, hvor de kan skabe forbedringer. Det kan være strukturelle ændringer, der skaber en mere inkluderende arbejdsplads, eller implementeringen af klimavenlig produktion. En bæredygtighedsrapport giver konkrete data om nuværende status og mulighed for at sætte mål for forbedring.

2: Styrket konkurrencedygtighed og vækst

Virksomheder, der laver en bæredygtighedsrapport og arbejder for bæredygtig vækst, får automatisk et bedre omdømme. Gennemsigtighed om indsatsen styrker troværdigheden og stiller virksomheden i et langt bedre lys.  Det er også en fordel for jobsøgende, som søger virksomheder med fokus på bæredygtighed.

3: Lev op til krav fra forretningspartnere, kunder og investorer

Mange virksomheder modtager diverse oplysningskrav fra forretningspartnere, kunder og investorer. Hvis virksomheden allerede har en bæredygtighedsrapport, de kan henvise til, viser det både overskud og troværdighed overfor omverdenen.

4: Bæredygtighed bliver en større prioritet for mange

Bæredygtighed er i dag en central prioritet. Det er ikke en forbigående agenda, og flere virksomheder tager det alvorligt. Ved at implementere bæredygtighedsrapportering nu, kan man også forberede sig på fremtidige krav.

5: Bæredygtighedsrapportering kan give øget medarbejdertilfredshed

Når der i en virksomhed er fokus på bæredygtighed, drejer det sig også om social bæredygtighed og inklusion. Sådan en virksomhed er ofte mere attraktiv for medarbejdere og kan både fastholde og tiltrække dem. Samtidig vil medarbejdernes arbejdsglæde og engagement højst sandsynligt også stige i et miljø, hvor man har konkret fokus på bæredygtighed, trivsel og inklusion.  

6: Spar penge ved at blive bevidst om ressourceforbruget

Ved at få et overblik over ressourceforbruget i jeres virksomhed kan i, i mange tilfælde, spare penge. Hos ESG365 har vi blandt andet oplevet en kunde, som ved at kigge på deres ressourceforbrug, fandt ud af, at de kunne spare over en million kr. ved at skifte fossile biler ud med elbiler. Det er bare ét eksempel på, hvordan bevidsthed om ressourceforbruget vha. en bæredygtighedsrapport kan gavne økonomisk.

Har I brug for hjælp til at komme i gang med bæredygtighedsrapportering, så har ESG365 ekspertisen til at hjælpe jer.

Artikel af Victoria Ørum, kommunikationsansvarlig, ESG365