Pointer fra en vigtig samtale
I en tid, hvor verden synes at være vendt på hovedet, og hvor retorikken domineres af krig, oprustning og usikkerhed, får emner som madspild stadig mindre opmærksomhed i den offentlige samtale. Fredag skilte sig heldigvis ud. Her satte Nykøbing Falster ramme for Madens Folkemøde, hvor samtalen omhandlede mad og madspild.
I samarbejde med foreningen Stop Spild Af Mad, stod ESG365 bag to events med fokus på madspild og ESG. Den første var en samtale, der satte fokus på, hvordan madspild kan integreres i virksomhedernes ESG-strategi. Den blev efterfulgt af en politisk debat om den nationale madspildsstrategi.
Under samtalen Madspild som en del af ESG-strategien modererede CEO og stifter af ESG365, Per Ørum, en samtale mellem:
- Rikke Ramm Eberlein, Head of CSR, Lidl Danmark
- Esben Norrbom, Founder og Special Advisor, Raw Relations
- Selina Juul, Stifter og formand, Stop Spild Af Mad
Paneldeltagerne har alle tre stærke rødder i det danske erhvervsliv, hvor de dagligt arbejder med temaer omkring madspild.
Ét tema, der fyldte særligt i debatten, var den nuværende verdenssituation – og hvordan f.eks. toldkrige har flyttet fokus væk fra bæredygtighed. De tre paneldeltagere pegede dog på, at madspild, fortsat er et presserende problem. Det handler ikke kun om at beskytte miljøet, men også om at spare penge og håndtere den stigende ressourceknaphed.
Ifølge Esben Norrbom kan vi netop gøre en reel forskel på områder som madspild. I en tid, hvor mange føler sig magtesløse over for, hvad der foregår omkring os, er dette et sted, hvor vi faktisk kan handle. ”Vi spiser tre gange om dagen alle sammen – her kan vi alle tage fat enkeltvis. Det er os der bestemmer hvad vi kommer i kurven og hvor meget. Vi kan forandre vores hverdagsrutiner. Putin og Trump kan løbe i alle mulige retninger, men vi bestemmer selv hvad vi putter på tallerkenen.”
Mad går til spilde i butikkerne
Det er ikke kun i hjemmene, at madspild bidrager til CO₂-udledningen. Over to tredjedele af madspild opstår i primærproduktionen, fødevareindustrien, engros- og detailhandlen samt i servicesektoren (Kilde: BDO). En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at der årligt går 100.000 ton mad til spilde i detailhandlen i Danmark.
Det er en problemstilling, som Rikke Ramm Eberlein dagligt arbejder med i sit job hos Lidl Danmark. ”Hos Lidl lever vi af at sælge fødevarer, som planeten er med til at producere for os. Hvis vi ikke passer på kloden, har vi ikke en forretning. Derfor er bæredygtighed en del af vores DNA.” Hun tilføjer: ”Det er en dårlig forretning, når vi ikke får solgt de fødevarer vi har skaffet. Derfor har vi stort incitament til at få dem solgt”.
Hos Lidl har man indført flere konkrete tiltag for at mindske madspild. Det gælder bl.a. madspildsposer, nedsatte priser på frugt og grønt, der ikke lever op til det daglige friskhedstjek, samt donation af fødevarer, der stadig er intakte, men måske har beskadiget emballage.
Integrér madspild i ESG-rapporten
Trods et skiftende samfundsfokus er det i dag nærmest umuligt at drive virksomhed uden at forholde sig til bæredygtighed og madspild. Med stigende krav til ESG-rapportering og gennemsigtighed er det ikke længere noget, man kan vælge fra. Der er samtidig rig mulighed for at integrere madspild som en del af ESG-indsatsen. Et godt sted at starte er Verdensmål 12.3, som handler om at halvere madspild. Her anbefaler paneldeltagerne, at virksomheder laver en konkret kortlægning af, hvor der i organisationen opstår madspild – og hvor der kan sættes ind.
Det handler også om at se udad: Gennemgå leverandørkæden og tag dialogen med samarbejdspartnere om, hvordan der i fællesskab kan findes mere bæredygtige løsninger. “Spar tid og penge, bidrag til mere etik og gør verden til et bedre sted,” lød det opfordrende fra Selina Juul. Hun opfordrede samtidig til at madspild skal kommunikeres ud fra den positive forskel man kan gøre: “Folk kan ikke overskue flere kriser på én gang – de er overfyldte. Man skal kommunikere madspild ved at gøre det positivt.”
Flere lovgivningsmæssige barrierer
I samtalen blev der også taget hul på det lovgivningsmæssige aspekt. Her var der enighed om, at der er behov for et skifte i den måde, madspild håndteres på. Ifølge paneldeltagerne er der i dag alt for mange barrierer, som gør det unødigt svært for både butikker og forbrugere at reducere madspild. Netop dette blev det helt store emne i den efterfølgende debat, hvor Per Ørum igen styrede slagets gang som moderator. På scenen var:
- Christian Friis Bach, fhv. minister, MF for Venstre og medstifter af virksomheden Warfair
- Rasmus Prehn, fhv. minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og ny direktør for Økologisk Landsforening
- Selina Juul, Stifter og Formand, Stop Spild Af Mad
Både Christian Friis Bach og Rasmus Prehn udtrykte optimisme i forhold til Danmarks madspildsstrategi. Friis Bach henviste til den madspildsstrategi, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri præsenterede i 2024, mens Prehn fremhævede, at Danmark gør et solidt stykke arbejde for at styrke fødevaresikkerheden, men han så også forbedringspotentiale: ”Vi gør det super i Danmark, men vi skal være endnu bedre og lære fra os”. Selina Juul fortalte om en igangværende dialog om at ændre lovgivningen i hele Norden, så detailkæder fritages for ansvaret, når de sælger eller donerer varer, der har overskredet “bedst før”-datoen. Ansvaret vil i stedet blive lagt over på forbrugerne. Ifølge Juul kan et sådant tiltag potentielt føre til en markant reduktion i Danmarks årlige madspild.
Det handler også om madkultur
Ud over lovgivningen var der bred enighed om, at den danske madkultur i sig selv er en del af problemet. Den er præget af hysteri og en tendens til at kassere mad, der sagtens kan spises. Christian Friis Bach beskrev det som et generationsproblem: ”Der er gået noget tabt siden de ældre generationer, hvor man brugte alt, hvad man kunne bruge.” Han tilføjede, at forbrugerne i dag er mere utålmodige og hysteriske – og dét giver madspild. Det, vi køber, skal være lavet og forarbejdet i går. Selina Juul stemte i: ”’Bedst før’ betyder ikke ’giftigt efter’. Det er penge i skraldespanden og vi har ikke råd til at smide ud.”
Rasmus Prehn fastholdt, at løsningen ligger i at styrke forbrugernes bevidsthed. ”Når man har en bevidst tilgang til sin mad, er man mere påpasselig med at svine med det”. Han opfordrede samtidig til, at skoler i højere grad serverer lokal, økologisk mad – og involverer børnene i madlavningen.
Debatten engagerede også publikum. En repræsentant fra mejeriet fortalte bl.a., at de er underlagt regler, der forhindrer dem i at sende mælk ud, hvis den er mere end to dage gammel. En anden deltager påpegede, at mange unge mangler viden om madspild og er særligt nervøse for at overskride holdbarhedsdatoer. De foreslog, at undervisning i madspild bør være en fast del af skolegangen.
De to events fremhævede, at kampen mod madspild kræver fælles handling. Fra lovgivning og virksomhedsansvar til kultur og oplysning hos forbrugerne. Alle har en rolle at spille, hvis vi skal rykke noget for alvor.
Fra ESG365 skal der lyde en stor tak til alle paneldeltagerne og publikum ved Madens Folkemøde.
Artikel og fotos af Victoria Ørum, Kommunikationsansvarlig, ESG365.