I juni i år var Scenen for Samfundsansvar – ESG for første gang at finde på programmet til Folkemødet på Bornholm. På scenen blev der i løbet af de tre dage afholdt over 20 events – alle med et overordnet fokus på at inspirere til at tage samfundsansvar, og at få ESG ud af regnearkene og ind i virkeligheden. I 2025 er ESG365 igen partner på scenen og virksomheden er allerede i fuld gang med at planlægge næste års events til scenen.
spændende talk om hvordan man kommer godt i gang med
ESG-rapportering.
”Hos ESG365 glæder vi os til at gentage succesen og deltage på Scenen for Samfundsansvar ved Folkemødet på Bornholm” fortæller en stolt Per Ørum, som er CEO og founder af ESG365, der hjælper og rådgiver virksomheder i at lave overskuelige ESG-rapporteringer. På dette års Folkemøde afholdt ESG365 to events, som bød på spændende samtaler mellem aktører i erhvervslivet og eksperter indenfor ESG.
ESG er på dagsordenen hos mange
I år blev Scenen for Samfundsansvar officielt åbnet med en samtale mellem Sara Krüger Falk, som er direktør hos UN Global Compact Network Denmark, Johnny Ryser, som er CEO hos Nordic Green Solutions og Per Ørum. Samtalen gik på, hvordan man som virksomhed kunne komme godt i gang med ESG-rapportering, hvilket netop er på dagsordenen for mange virksomheder for tiden. Dette afspejlede sig også i et flot fremmøde. Per Ørum glæder sig til at åbne scenen på samme vis næste år: ”Som sidste år åbner Scenen for Samfundsansvar med eventet “ESG kommer til Folkemødet”. For os er det afgørende at dele inspiration og viden om ESG, så vi kan blive endnu bedre i forhold til at gøre noget godt for klimaet/miljøet og til at skabe endnu bedre arbejdspladser” forklarer Per Ørum.
Sara Krüger Falk, direktør hos UN Global Compact
Network Denmark og Per Ørum, CEO og founder
hos ESG365, deler ud af deres viden om ESG.
Hos Ørum Advice, som står bag Scenen for Samfundsansvar, er de i fuld gang med at rekruttere partnere til det kommende Folkemøde, som – sammen med ESG365 – skal pryde programmet på Scenen for Samfundsansvar. Det er partnerne der sætter rammerne for temaerne, så længe de rammer under et ESG-perspektiv. Læs mere om scenen her.
Har I brug for hjælp til at komme i gang med bæredygtighedsrapportering, så har ESG365 ekspertisen til at hjælpe jer. Læs mere her.
Artikel af Victoria Ørum, kommunikationsassistent, ESG365