Bæredygtighed er en kerneværdi hos ESG365 og derfor ser vi en stor værdi i vores medlemskab af foreningen Bæredygtig Herning. Foreningen arbejder målrettet for at fremme bæredygtighed hos de lokale virksomheder og organisationer i Herning. Gennem medlemskabet kan ESG365 aktivt deltage i at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund – et lokalsamfund, der måske endda kan inspirere andre byer til at følge trop.  

ESG365 til møde med Bæredygtig Herning
Billede fra ESG365’s møde med teamet bag Bæredygtig Herning. Det blev til en god og konstruktiv snak.

Et ambitiøst bæredygtighedsnetværk i Bæredygtig Herning

Sammen med en lang række andre lokale virksomheder og organisationer tager ESG365 del i Bæredygtig Hernings netværk, hvor alle har det til fælles, at de har en klar vision om at skabe en omstilling til et mere bæredygtigt samfund. Bæredygtig Herning beskriver sig selv som en ‘forening’, et ’inspirationshus’ og en ’innovationspartner’, som både formidler bæredygtighed, er sparringspartner, netværksfacilitator og som arrangerer en masse workshops og projekter for at formidle budskabet og styrke samarbejdet mellem medlemmerne i foreningen. En vigtig del af dette arbejde er samarbejdet mellem lokale virksomheder og organisationer i Herning. Læs mere om foreningen på deres hjemmeside her.

Styrken i fællesskabet

Founder og CEO af ESG365, Per Ørum, var for nylig på besøg på Gl. Skolevej hos Bæredygtig Herning, for at introducere virksomheden for teamet bag Bæredygtig Herning og fortælle om den seneste udvikling indenfor ESG-rapportering. Her blev han mødt af stor interesse og en åben diskussion med positiv sparring:

”Jeg er meget glad for vores medlemskab hos Bæredygtig Herning. For at gøre en reel forskel i vores lokalsamfund er det vigtigt at have gode samarbejdspartnere og nogen at sparre med. Derfor ser jeg også vores medlemskab som en naturlig forlængelse af vores mission om at fremme ansvarlige og bæredygtige virksomheder – og om at gøre Herning til et bæredygtigt forbillede for resten af landet,” fortæller Per Ørum.

Har I brug for hjælp til at komme i gang med ESG-rapportering, så har ESG365 ekspertisen til at hjælpe jer. Læs mere her.

Artikel af Victoria Ørum, kommunikationsassistent, ESG365.