Det er efterhånden svært at finde på en god grund til at små- og mellemstore virksomheder ikke skal begynde at lave ESG-rapportering. Selvom der ikke er et decideret lovkrav for dem, er fordelene mange – både internt i organisationen og i mødet med omverdenen. For mange virksomheder er økonomien dog en betydelig barriere. Her er der heldigvis hjælp at hente hos Virksomhedsprogrammet, som netop har åbnet for en ny støttepulje til små- og mellemstore virksomheder, der vil i gang med ESG-rapportering.

Virksomhedsprogrammet, drevet af landets erhvervshuse og støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er en indsats, som har til formål at hjælpe små- og mellemstore virksomheder i Danmark med at opnå vækst på forskellige områder – herunder blandt andet digitalisering og grøn omstilling. Indenfor grøn omstilling har de puljen SMV:Grønne Kompetencer, som skal styrke medarbejderes og ledelsers kompetencer og viden indenfor grøn omstilling. I sidste uge blev der åbnet for deres nyeste pulje: ESG-indsatsen.

Økonomisk tilskud til rådgivning i ESG-rapportering

ESG-indsatsen, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, giver mulighed for at små- og mellemstore virksomheder, der gerne vil arbejde med ESG, kan få et økonomisk tilskud til rådgivning og investering indenfor ESG. Helt konkret udbydes der to rådgivningsvouchere, hvor de maksimale beløb der gives i tilskud er:

Tilskuddet skal bruges til et rådgivningsforløb. Det kunne bl.a. være et rådgivningsforløb hos ESG365, hvor vi sammen lægger en plan for virksomhedens ESG-indsats.

For at få bevilliget tilskuddet skal virksomheden indsende en ansøgning til Virksomhedsprogrammet. Før ansøgningen kan virksomheden med fordel tage en gratis sparringssamtale med sit lokale erhvervshus.

Der er en række krav, som virksomheden skal opfylde for at kunne få tilskuddet. Du kan læse mere om disse krav på Virksomhedsprogrammets hjemmeside.

ESG365 står på Virksomhedsprogrammets inspirationsliste over mulige leverandører og rådgivere.

Artikel af Victoria Ørum, kommunikationsassistent, ESG365.