Krav fra kunder, samarbejdspartnere, investorer, banker mv. gør, at ESG-rapportering er kommet for at blive.
ESG står for Environment (miljø), social (samfund) og governance (ledelse). Ligesom man skal udarbejde et årsregnskab og en årsrapport, så skal man i fremtiden også udarbejde en bæredygtighedsrapport, der giver et billede af virksomhedens bæredygtighedsprofil.
1
Standard rapporteringspunkter (VSME) fra EU-kommissionen. Standarden består af et basismodul og et udvidet modul. Den er frivillig og udarbejdet til små- og mellemstore virksomheder.
2
Brug FN’s Verdensmål som inspiration til egne bæredygtighedsindsatser, så I sætter jeres eget præg på ESG-rapporten.
3
Inkluder principper fra UN Global, mærkningsordninger, certificeringer mm. i jeres bæredygtighedsrapport.
Hvis du er i tvivl om, hvad de forskellige bæredygtighedsbegreber betyder og står for, så har vi lavet et ESG- og bæredygtighedsleksikon, som du kan finde under vores nyheder eller ved at klikke her. Her vil du kunne få et klart overblik over de vigtigste begreber indenfor ESG- og bæredygtighedsrapportering såsom CSRD, ESRS, Scope 1, 2, og 3, samt en grundlæggende forklaring på hvad ESG betyder.
Har du spørgsmål, der vedrører ESG-rapportering mere specifikt, så kan du muligvis finde svar i vores FAQ, og ellers er du altid velkommen til at skrive til support@esg365.dk.
ESG365 anbefaler, at virksomheder med under 100 medarbejdere bruger Erhvervsstyrelsens Klimakompas til at komme i gang med at indhente miljødata. Dette indebærer blandt andet CO2 beregninger, så jeres virksomhed kan finde frem til jeres klimaaftryk. Klimakompasset er baseret på principperne i GHG-protokollen, og I kan derfor anvende Klimakompasset som input til jeres klimaregnskab.
